Status på aktiviteter i 2006
Skrevet af Webmaster d. 09.01.2007 21:03
Aktivitets kalenderen har, som tidligere år, igen i 2006 bugnet med adskillige arrangementer fordelt jævnt ud over årets måneder. Fluebinding aftenerne, har været godt besøgte med en del nybegyndere, de garvede som skal have flueæskerne fyldt op til den forestående sæson, samt dem som møder op for at snakke med ligesindede om stort og småt.

Vores indendørs kasteinstruktioner, som er blevet afviklet igennem vinteren, har på samme måde haft stort tiltrækning, og har været fuldt booket hver gang. Kyst turene til hhv. Langeland, Bornholm, Mors og havture fra Grenå, har ligeledes været godt besøgte. Specielt en meget succesfuld kysttur til Bornholm skal nævnes, hvor der blev fanget mere end 60 havørred, hvoraf den største var over 90 cm.
Udvidet nyhedstekst
Junior turen til Grindsted havde mange deltagere, og må betegnes som værende en succes, selvom dagene stort set druknede i regn. Et par uger senere, afholdte aktivitets udvalget et tørflue kursus ved hhv. Grindsted, Hoven samt Omme å, som derimod havde 25 grader og en bagende sol fra oven.

Å-vandringen blev afholdt med 24 fremmødte i slutningen af maj. Der blev bl.a. holdt et lille foredrag med formanden fra LÅS, der fortalte omkring restaurerings arbejde i Lyngbygårds Å.

Hverdags turene har i år har budt på kysttur til Djursland, en dag ved Grindsted Å samt en tur til Karup Å, hvor stykket ved Høgild blev udforsket. Hyggen er i højsædet, og kaldes populært for pensionist turene, - da de normalt ligger på en hverdag. Men alle kan deltage!

Lystfiskerfesten blev afholdt for 34'te gang, med et nogenlunde deltager antal. Vejrguderne var bestemt ikke med os, hvilket formentligt afholdte en del fra at komme. Op ad dagen kom der dog mere gang i fiskeriet, og flere fine regnbue og bæk ørreder kom i fangstnettet.

Lakse turen til Bjerkreimselven i Norge havde i år 16 deltagere, og derfor var udvalget nød til at booket et ekstra hus for at have nok plads. Som tidligere år, var 2006 igen et år med vind i sejlene, hvor deltagerne fangede over 70 laks i uges løb.